NHC åbner i Hellerup

SUCCESKONCEPTET NORDIC HAIR CONCEPT KOMMER TIL HELLERUP

INordic Hair Concept. Sådan hedder en ny frisørsalon, der fra oktober vil sætte sit præg på Strandvejen i Hellerup. Bag salonen står to dynamiske herrer, Thomas Klittenberg og Ronni Lund, der har forenet deres mangeårige viden om kundeoplevelser og kundeservice i frisørbranchen med en lyst til at skabe Danmarks bedste frisørkæde.

Billede fra den daværende Rodian & Rodian salon

Billede fra den daværende Rodian & Rodian salon

Passion, motivation og godt håndværk er drivkræfterne, når Nordic Hair Concept åbner en ny 137 kvm stor frisørsalon på Strandvejen 179 i Hellerup. Salonen, der åbner til oktober, kommer til at stå knivskarpt med et enkelt, eksklusivt og nordisk designudtryk, og med samme fantastiske sans for god kvalitet har partnerne Thomas Klittenberg og Ronni Lund skabt et koncept, der bygger på gode kundeoplevelser og helhedsoplevelser.

Nordic Hair Concept vil ligge, hvor Rodian & Rodian ligger i dag, og det var da også de to indehavere af Rodian & Rodian, der kontaktede Nordic Hair Concept, fordi de ville samarbejde med de bedste i branchen, så salonen kunne videreføres i den rette ånd.

Som et led i den nye NHC-strategi, er Ann Nørgaard blevet partner og medejer af NHC-salonen på Strandvejen. Ann er uddannet frisør, og efter at have været væk fra branchen et stykke tid, kommer hun nu tilbage, fordi hun savner faget og det kreative element. Og Thomas og Ronni ser Ann som den helt rigtige partner, der brænder 100 pct. for faget, og som har den naturlige evne til at yde den kundeservice i verdensklasse, som NHC blandt andet skal være kendt for. Mille Rodian, som hidtidige kunder kender fra salonen, vil også fortsat kunne tage sig af kundernes hår.

De to idé-mænd bag Nordic Hair Concept, Thomas Klittenberg og Ronni Lund åbnede den første salon i Lyngby i 2017. Begge har de godt 15 års erfaring fra med gode kundeoplevelser og god kundeservice i frisørbranchen, og med salonen i Lyngby tog de springet ind i salonverdenen. Nu føler de, tiden er inde til at tage succesen videre til Hellerup, og planen er, at Nordic Hair Concept i løbet af de kommende år skal være et landsdækkende frisørkoncept.

”Fra begyndelsen har vores fokus været på at skabe et stærkt frisørbrand med dygtige, passionerede frisører, der brænder for faget. Vi vil skabe et inspirationshus, hvor der er højt til loftet, hvor der er fokus på udvikling, og hvor vi kan give kunderne den oplevelse, vi mener, de skal have”, fortæller Thomas Klittenberg.

En del af den udvikling er fremadrettet at have et større fokus på miljø og bæredygtighed. Det gælder bl.a. de produkter, der står på hylderne, som fremover vil være mere miljøvenlige og grønnere, økologiske og Svanemærkede.  ”I salonerne vil vi også prioritere en bæredygtig udvikling i forhold til vandspild, affaldssortering med videre, og i det hele taget implementerer vi en CSR-strategi, der omfatter, miljø, udvikling, personalets trivsel og økonomi”.

IMG_6913.jpg

EN HELHEDSOPLEVELSE

Kunderne i Nordic Hair Concept vil opleve den gode service lige fra de kommer ind i salonen. ”Vi lytter til kunden, vi laver en konsultation, og vi bruger de informationer, vi får, aktivt og konstruktivt til at afdække kundens behov. Men vi er ikke bange for at udfordre kunden på de traditionelle frisurer, for vi er uddannede frisører, der er trænede i at se, hvad der klæder den enkelte kunde og i at skabe et look, der passer til netop hende”.

Thomas Klittenborg kalder medarbejderne i salonerne for ”100-meter mestre i godt håndværk”, og det understøttes af de kundeserviceprogrammer, som alle frisører i salonerne skal igennem.

Han medgiver også, at det har været noget af en rejse, fra man åbnede Nordic Hair Concept i Lyngby.

”Hvordan man driver en salon, er ikke noget, man kan læse sig til i en bog på biblioteket. Vi har så at sige kørt, mens vi har asfalteret, og indimellem har vi også måttet rette vejen op igen. Vi har lært meget og fået en stor viden om, hvordan man effektivt og succesfuldt driver en salon, og vi har et fantastisk team, der har implementeret Nordic Hair Concept. Nu glæder vi os bare til at tage kunderne i den nye Hellerup-salon med på den spændende rejse”, slutter Thomas Klittenberg.


Forrige
Forrige

Grand opening I Hellerup