Kan extensions bruges til tyndt og fint hår?

Mød 64-årige Tina, som valgte extensions for mere fylde, et naturligt look og større selvtillid.

Tina havde gennem mange år oplevet, at hendes hår blev tyndere og tyndere. Hun følte samtidig, at håret næsten ikke længere voksede, og hun oplevede selv forandringen i forbindelse med overgangsalderen.

Efter lang tid med frustrationer bad hun sin datter om hjælp til at undersøge mulighederne.

Datterens research førte Tina til Nordic Hair Concept og en konsultation hos Andreas.

“Jeg havde i mange år haft meget tyndt hår. Det blev tyndere og tyndere, og jeg følte ikke, at mit hår voksede.”

En af Tinas største overvejelser inden behandlingen var faktisk ikke selve håret.

Det handlede om, hvordan extensions ville blive opfattet.

Hun ønskede ikke et resultat, der signalerede, at hun forsøgte at gøre sig yngre. For hende handlede beslutningen derimod om velvære og om igen at føle sig godt tilpas med sit hår.

“Min første tanke var: Jeg skal jo ikke gøre mig yngre. Det har ikke noget med det at gøre. Det handler om at få det godt med sig selv.”

Det er samtidig en vigtig pointe i Tinas historie.

Extensions er ikke nødvendigvis lig med meget langt hår eller en dramatisk forandring. Extensions kan også bruges langt mere diskret til at skabe fylde, form og balance i fint eller tyndt hår.

Tryg rådgivning var afgørende!

For Tina var beslutningen om extensions stor, og derfor var rådgivningen inden behandlingen vigtig.

Hun fortæller, at Andreas gjorde hende tryg ved processen og var ærlig omkring både mulighederne og det arbejde, der følger med at have extensions.

“Jeg synes, han gav den bedste rådgivning, man kunne få. Han gav mig den tryghed, at det her nok skulle gå.”

Især spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne “bære” extensions med sit lyse hår, fyldte inden behandlingen.

Her blev farvetilpasning, placering og det naturlige udtryk afgørende.

“Et resultat, man ikke kan se er extensions”

“Jeg skulle ikke have extensions for at se yngre ud”

Da Tina så det færdige resultat første gang, var reaktionen meget enkel:

Hun havde fået hår og fylde tilbage.

Det vigtigste for hende var samtidig, at extensions ikke så ud som extensions.

“Det vilde ved det her er, at man ikke kan se det. Man kan overhovedet ikke se, at det er extensions. Det ser så naturligt ud.”

Netop det naturlige resultat er centralt, når extensions anvendes til fint eller tyndt hår.

Målet behøver ikke være en markant længere frisure. Det kan lige så godt være ekstra fylde i siderne, mere hår at arbejde med eller en frisure, der igen føles harmonisk.

Når håret bliver en del af ens identitet.

For Tina havde det gradvise hårtab også påvirket den måde, hun så sig selv på.

Hun beskriver, hvordan det kan føles mærkeligt pludselig ikke helt at kunne genkende den person, man ser i spejlet.

“Det går også ud over ens identitetsfølelse. Hvordan man har det med sig selv og ens selvværd.”

Efter extensionsbehandlingen oplevede hun derfor ikke kun en ændring af håret.

Hun oplevede også mere selvtillid.

“Det har givet mig mere selvtillid. Jeg føler, jeg er blevet et andet menneske.”

For Tina blev håret dermed starten på en større følelse af at tage hånd om sig selv igen.

Når mange tænker på extensions, er det ofte billedet af en yngre kvinde, der ønsker meget langt hår.

Men mulighederne er langt bredere.

Extensions kan eksempelvis bruges til:

  • mere fylde i fint eller tyndt hår

  • at skabe mere hår i siderne

  • at give en kortere frisure mere form

  • at skabe et naturligt fyldigere look

  • at give frisøren mere hår at arbejde med

  • at tilpasse længde og volumen individuelt

Det betyder også, at extensions kan være relevant for kvinder 50+, som oplever, at håret med tiden er blevet finere eller har mistet fylde.

Det handler ikke nødvendigvis om en total forandring.

Nogle gange kan ganske få strategisk placerede extensions være nok.

Tinas råd: “Spring ud i det”

Da vi spørger Tina, hvad hun ville sige til andre, der går med de samme overvejelser, er hun ikke i tvivl.

“Jeg synes, man skal springe ud i det. Man skal prøve det. Man skal ikke være bange for at gøre det.”

Hun understreger samtidig, at extensions naturligvis er en investering, og at beslutningen skal passe til den enkelte.

Men en vigtig ting for hende var også at vide, at beslutningen ikke er permanent.

Extensions kan fjernes igen, hvis man ikke ønsker at fortsætte.

For Tina blev det dog en løsning, hun ikke ønsker at undvære.

Overvejer du extensions til tyndt eller fint hår?.

Hos Nordic Hair Concept arbejder vi med extensions ud fra den enkelte kundes hår, ønsker og hverdag.

For nogle handler extensions om længde. For andre handler det udelukkende om mere fylde og et naturligt resultat.

👉🏼 Læs mere om extensions i Nordic Hair Concept her.

Extensions er ikke kun for unge kvinder med langt hår.

Derfor starter en extensionsbehandling altid med rådgivning om blandt andet dit eget hår, ønsket resultat, farvematch, mængde og den rette løsning.

Overvejer du extensions, men er usikker på, om det kan fungere i dit hår? Book en konsultation hos Nordic Hair Concept og få en personlig vurdering af mulighederne.

Tak til Tina vores søde kunde for interviewet.