Sara Margrethe Løth

Mød Sara Margrethe Løth

 
sara-magrethe.jpg
 

I fire år var Sara personlig assistent for Ronni Lund, der er International Top Stylist og Partner hos Nordic Hair Concept.  Nu har NHCs kunder også stor glæde af Saras talent, når hun sætter elegante runway-værdige frisurer eller laver flotte naturlige reflekser. Sara har et skarpt øje for detaljer og en ‘fashion forward’-tilgang til langt hår.

Når Sara ikke er inde i salonen, dygtiggør hun sig gennem sit arbejde hos GHD på freelancebasis eller assisterer ved Copenhagen Fashion Week. Sara bruger også flittigt sine kreative kompetencer på at planlægge og deltage i en lang række forskellige shows.

Hvad inspirerer dig?

“Jeg bliver især inspireret af alle mine dygtige kollegaer i frisørbranchen verden over. Derudover finder jeg stor inspiration hos de store modehuse og på digitale platforme såsom Instagram. ”

Hvad er din signatur?

“Mine spidskompetencer er langthårsklip og reflekser. Mange er ikke klar over, at man kan skabe en flot, defineret frisure i sit lange hår. Jeg nyder, at vise mine kunder, hvad et velklippet langt hår kan gøre for dem. Derudover har jeg en stor forkærlighed for reflekser, da jeg synes, det giver et pænt og naturligt look.”