Amalie Søndergaard

Mød Amalie Søndergaard

 
 

Vores dygtige og top-professionelle frisørelev, Amalie, kommer fra Dragør. Hun er et ungt talent på blot 18 år, som satte kurs mod frisøruddannelsen direkte efter 10. klasse. Til trods for at vi hos NHC endnu ikke har haft glæde af Amalie så længe, har hun allerede gennemgået en tydelig udvikling.

Amalie er ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter og tillærer sig nemt nye kompetencer. Hun har bestemt overbevist os om, at hun gemmer på et massivt potentiale indenfor frisørfaget og vi glæder os til at følge hendes fremtidige udvikling.

Hvad inspirerer dig?

“Som ny elev hos Nordic Hair Concept lader jeg mig særligt inspirere af miljøet her i huset. Jeg finder stor læring i at omgås de andre elever og frisører, fordi de er så dygtige. Det er en kæmpe drivkraft at kunne lære af deres metoder og teknikker og derefter genskabe dem med mit eget personlige præg. ”

Hvad er din signatur?

“Da jeg endnu ikke har årevis af erfaring at trække på, har jeg nok heller ikke fundet min helt egen signatur endnu. Jeg er dog vild med at lave striber. Min stærkeste kompetence lige nu, ligger helt klart inde for feltet bryn og vipper, som jeg også finder stor glæde i at arbejde med. ”