Langt hår

Nordic Hair Concept er blandt førende frisørhuse i Danmark inden for de nyeste hårtrends i langt hår. Vores top-professionelle frisører til langt hår har mange års erfaring i faget og giver dig den absolut bedste vejledning, når du skal have klippet dit lange hår. Samtidig har vi masser af gode fif til styling af langt hår - og dem deler vi gerne ud af.

Vi skaber hårtrends for kvinder, der skal i rampelysets skær, imponere i hverdagen eller som blot ønsker en frisure, de føler sig godt tilpas med hver dag. Langt hår giver dig et feminint, ungdommeligt og forførende udtryk, og det kan nemt styles, så det passer til din personlighed.

Styling af langt hår

Langt hår kan styles på et utal af måder: Flet, krøl, glatning eller opsætning af hår i en stram hestehale eller en løs, rodet knold. Alle looks giver helt forskellige udtryk. Samtidig afhænger frisurer, hårlængde osv. af din individuelle hårstruktur.

Til vigtige begivenheder, såsom bryllup, konfirmation eller præsentationer på arbejdet, kan en frisure med ekstra kant og elegance være ønskværdigt. Hos NHC har vores toptrænede hårstylister vundet medaljer hjem i både DM og VM. Vi kan sætte dit lange hår med præcision og professionalisme, så du kan få den langthårsopsætning, du ønsker.

Langt hår er også en fordel for dig som ikke altid har tid og lyst til at gøre det helt store ud af dit hår. Du kan hurtigt sætte det op og stadigvæk få det til at se pænt og trendy ud. Ønsker du inspiration til nemme opsætninger af dit lange hår? Så lad os vejlede dig i forbindelse med din næste klipning.

Klip af langt hår

Selvom én af de bedste ting ved at have langt hår er, at det ikke kræver meget vedligeholdelse til dagligt, er det alligevel bedst at få det klippet med jævne mellemrum. For at sikre dig, at dit hår altid ser sundt og velpasset ud, er det nødvendigt at få spidserne studset ca. hver 3. måned.

Når du får dit lange hår klippet, kommer du af med ødelagte spidser. Dermed får dit hår et friskere look og du undgår at spaltede spidser kryber så langt op i hårstrået at det til sidst knækker.

Hvis du ønsker en ny frisure, men du ikke vil af med for meget i længden, kan du også få klippet en ny frisure i dit lange hår. Hos NHC tilbyder vores frisører en professionel dameklip til langt hår. I forbindelse med klipningen giver vi dig altid vejledning om netop den frisure, som passer allerbedst til dit ansigt, din hårtype og din personlighed.

 
 

Sådan passer du på dit lange hår

Langt hår er flottest, når det ser sundt og velplejet ud. Hvis du farver dit hår ofte og ikke sørger for at pleje det med hårkure eller olier, kan det hurtigt ses på dit hår. Men den rette hårplejerutine kan gøre underværker for dit hår, især hvis du ønsker at gro dit hår længere på mindre tid.

Undgå at vaske dit hår dagligt

Selvom de fleste af os ikke bryder os om at rende rundt med fedtet hår, bør du dog undgå at vaske dit hår hver dag. Hver gang du vasker dit hår, udtørrer du samtidig håret for alt naturligt olie, som håret faktisk har brug for. Hvis du ikke kan udstå fedtet hår, så overvej at anskaffe dig en god tørshampoo til toppen af håret, hvor det er værst.

Varmebeskyttelse

Det er hårdt for dit hår at blive varmebehandlet, især hvis du gør det hver dag. Men nogle hårtyper er svære at tæmme uden nogen form for varmebehandling. Kan du ikke undvære varmebehandlingen, bør du derfor sørge for at købe varmebeskyttende produkter til at komme i dit hår, før du udsætter det for behandling med glatte- og krøllejern eller føntørrer.

Vær forsigtig med håndklædet

Når du har været i bad er det rart at få tørret håret hurtigt, så du ikke skal gå rundt med vådt hår i lang tid. Håndklædet kan dog slide hårdt på håret. I stedet for at frottere dit hår med håndklædet, bør du samle det i en turban og presse vandet ud. Derudover bør du aldrig sove med vådt hår, da det også kan slide hårdt på dine hårstrå.

Gode hårprodukter

Kvalitetshårprodukter er essentielle for at vedligeholde en sund hårpragt. Shampoo og conditioner fra eksempelvis Kevin Murphy er særdeles gode, og du behøver ikke at bruge ret meget for at mærke en stor forskel. Vi anbefaler også at bruge en god hårkur en gang imellem for at givedit lange hår ekstra fugt og styrke. Se vores udvalg af anbefalede hårkure her.

nordic-har-concept-langt-haar.jpg

Pris på styling og klipning af langt hår

NHC-teamet består af professionelle frisører, som alle har udviklet sin egen signatur inden for frisørfaget. Prisen på din behandling vil derfor afhænge af dine specifikke ønsker og den pågældende frisørs erfaringsniveau.

Vores frisører er alle nøje udvalgt efter NHCs høje kvalitetsstandard, trænet på topniveau og passionerede inden for deres specialistområde. For at få en idé om, hvor meget en behandling for langt hår koster, kan du kigge på vores prisliste lige her.